Adfærdsbehandling

  • Er katten urenlig?
  • Kan hunden ikke være alene hjemme?
  • Vil hesten ikke fanges på folden?

Igennem mange årtier har vi avlet os frem til mere eller mindre tamme dyrearter, som nu optager en stor plads i de flestes dagligdag på en eller anden måde. På trods af denne avl, er det ikke altid problemfrit at indlemme dyrene i vores hverdag og levevis. Det er en af grundene til, at mange dyr aflives. Ved blandt andet at tage hensyn til dyrenes naturlige adfærd og behov, kan vi dog løse mange af problemerne.

Jeg tilbyder professionel hjælp til at finde en løsning på problemer med dyrene. Jeg har størst erfaring med hunde og katte, men har en bred viden om mange dyr, en god generel viden og erfaring i indlæringspsykologiens redskaber, og har viljen til at forsøge nye udfordringer.

En adfærdsbehandling koster 1700 kr. inkl. moms og omfatter en konsultation i eget hjem, af ca. 2 timers varighed (alt afhængig af problemets omfang), og et skriftligt træningsprogram, der udarbejdes og sendes i løbet af den efterfølgende uge.

Kortere opfølgning pr. telefon og e-mail er gratis.

Jeg tager ud fra Gørløse (v/Hillerød). Vær opmærksom på, at der kan komme transportomkostninger oven i prisen, hvis du bor langt væk fra ovenstående område.