Let Øvet (-også for hvalpefortsættere)

Opstart søndag d. 6. januar 2019

Holdbeskrivelse

Dette er holdet for de hunde, som har gået til træning før og derfor har opbygget et samarbejde med ejeren, samt stiftet bekendtskab med de forskellige grundlæggende lydighedsøvelser som sit, dæk, lineføring, indkald m.fl. Vi tager i træningen hensyn til den enkelte hunds forudsætninger, alder og niveau, og det vil derfor være forskelligt hvor langt den enkelte når med træningen.

Dette hold har fokus på at fortsætte opbyggelsen af det gode samarbejde, indlære en række nye øvelser, samt udvikle, forbedre og styrke de allerede indlærte øvelser. Vi vil komme igennem en række lydighedsøvelser, samt en masse andre øvelser som styrker samarbejdet og motivationen hos hunden, samt diverse inspiration til den daglige aktivering af hunden. Jeg vil forsøge at planlægge og tilrettelægge indholdet ud fra de tilmeldte hunde og ejernes ønsker, da niveauet vil variere meget fra hund til hund, alt efter tidligere erfaringer med træning, hundens alder, hundens temperament osv.