Specialhold: Ro i Linen

Opstart søndag d. 19. august 2018

Holdbeskrivelse

Træning for hunde der er udfarende mod andre hunde i snor og som udviser en mild form for aggressiv adfærd. Træningen vil bestå af en blanding af teori, analyse af den enkelte hunds adfærd (symptom og årsag) og træning af hundens adfærd i mødet med andre hunde. Træningen foregår i et trygt miljø med kun 4 hunde på holdet, med andre der har lignende udfordringer.

Holdet er for dig som ønsker redskaber til at lære din hund at omgås andre hunde med ro og tryghed. Målet er at du kan passere og omgås andre hunde i snor, uden at din hund laver udfald i linen. Det må forventes at der skal trænes en del mellem træningsgangene for at få mest mulig udbytte af træningen. Hvis din hund udviser meget kraftig aggressiv adfærd vil jeg i stedet anbefale en adfærdsbehandling. Kontakt mig forud for tilmelding til holdet, så kan jeg hjælpe med at vurdere om du og din hund vil få glæde af holdet. Der vil ikke være hundeleg på dette hold, og der vil blive taget relevante forholdsregler.