Hvalpetræning (online)

Opstart fredag d. 3. april 2020

Et online hvalpekursus, for dig der ønsker en god start med din hvalp.

Kom godt i gang med træningen med din hvalp, og få hjælp til at udvikle den til en god og tryg hund.

Der er på dette hold også fokus på at ligge grobunden for at hunden kommer til at fungere i vores hverdag, samt opbygge et godt samarbejde mellem hund og ejer.
Vi vil komme igennem en række lydighedsøvelser, samt andre øvelser som styrker samarbejdet og motivationen hos hunden, samt diverse inspiration til den daglige aktivering og socialisering af hunden.

 

Træningen foregår via en lukket facebook-gruppe, hvor der hver uge bliver tilføjet nye træningsvideoer, som inspiration til, hvordan du kan indlære forskellige øvelser med din hvalp. Derudover er der ugentlige live-videoer, hvor jeg besvarer de spørgsmål der måtte opstå.

I facebookgruppen kan I også uploade videoer af jeres træning, såfremt I har lyst til og mod på at dele jeres sejre og udfordringer, og således kan jeg give feedback på dette i mine live-videoer. Dette er dog ikke en nødvendighed for at få noget ud af træningen.

Holdet forløber over 4 uger og der er maks. plads til 10 deltagere pr. opstart.

 

Hvis man ønsker det kan man undervejs eller efterfølgende tilkøbe en eneundervisningstime på min træningsbane til en særpris på 300 kr. (Normalpris 550 kr.)
Ved samlet betaling kan fåes en samlet pris på 550 kr. for onlineforløb + eneundervisningstime.