Hundeleg


Næste datoer for hundeleg:

Hundeleg er et tilbud til hundeejere og deres hunde, om leg og social omgang med andre hunde på et indhegnet areal. Hunde har behov for leg og social omgang med andre hunde, for at vedligeholde et godt hundesprog og blive ved med at fungere godt i andre hundes selskab. For hvalpe og usikre hunde er hundesproget og omgangen med andre hunde noget de skal lære, og det lærer de bedst fra hundene selv.

Hundeleg er pt. kun for hunde der som udgangspunkt er velfungerende og harmoniske. Utrygge hunde vil godt kunne deltage, så længe deres utryghed ikke kommer til udtryk i overdreven aggressivitet. Generelt er hundeleg ikke for hunde som udviser aggressiv adfærd, fordi hundelegen skal være til glæde for alle parter. Ønsker du hjælp til at ændre hundens aggressive adfærd er du dog meget velkommen til at kontakte mig.


Hundeleg 1:
For små hunde, hvalpe (til og med 6 mdr.). (+ enkelte forsigtige mellemstore og store hunde)

Hundeleg 2: For de mellemstore harmoniske hunde med et højt energi-niveau. (+ enkelte rolige store hunde)

Hundeleg 3: For de store harmoniske hunde med et højt energi-niveau.


Hvor hundene skal placeres kan variere fra hund til hund og afhænger lige så meget af hundens sind, som hundens race og størrelse. Jeg forbeholder mig ret til at skifte rundt på hundene, hvis jeg ikke synes det fungerer, samt udelukke en hund fra hundeleg, hvis den ikke har gavn af det, eller hvis den er til fare eller gene for de andre hunde.

Ved få tilmeldte kan nogle af holdene blive slået sammen, såfremt det giver mening i forhold til de tilmeldte hunde. Hold derfor også øje med tidspunkterne for de andre hold. En ændring af holdene vil blive annonceret aftenen inden.


Det er vigtigt, at jeg ved hvilke hunde der kommer, så hvis ikke jeg har haft kontakt til jer tidligere skal I enten kontakte mig pr. telefon eller sende mig en mail med oplysninger om jeres hund. Når først I er oprettet kan I blot tilmelde jer gang for gang.

Hundeleg varer 25 min. og koster 20 kr. pr. hund.

Der vil være plads til maks. 12 hunde pr. hundeleg på Hold 1, maks. 10 hunde på Hold 2, og maks. 8 hunde på hold 3, så forudgående tilmelding er nødvendig. Tilmelding foregår senest kl. 18 dagen før på mail eller telefon. Hundeleg ligger ikke på faste dage eller faste tidspunkter, så hold øje med denne side, som løbende vil blive opdateret med nye datoer. Ved mindre end 4 tilmeldte hunde aflyses der som udgangspunkt - tilmeldte vil få besked om aflysning aftenen før.

Hunde af typerne kamphunde/muskelhunde kan ikke deltage i hundeleg, når de er over 4 mdr. med mindre jeg kender hunden fra mine hundetræningshold eller tidligere hundeleg og kan sige god for dem. Jeg forbeholder mig ret til at afvise en tilmelding (uanset race) såfremt jeg mener hunden kan være til for stor fare eller gene for de andre hunde, eller hvis den tilmeldte hund ikke menes at kunne trives med deltagelse. Hundeleg skal altid være for hundens skyld, og derfor kun for de hunde der nyder gavn af det, eller som har godt af den sociale træning som hundeleg giver mulighed for. Er du i tvivl så tag altid gerne kontakt til mig.

Mit ønske er på sigt også at kunne tilbyde legehold for de hunde som ikke kan deltage i disse større grupper af leg eller som har brug for træning undervejs.

----------------------------

Generelle betingelser

- Vaccination:
Din hund skal været vaccineret, for at undgå sygdomsudbrud. Gyldigt vaccinationsbevis skal derfor forevises første gang du deltager.
- Forsikring: Al deltagelse i hundeleg foregår på eget ansvar. Dog anbefales det at hundene er dækket af en hundeansvarsforsikring, som også dækker under hundetræning (organiseret hundeleg), for at undgå ubehagelige økonomiske diskussioner i fald en hund kommer til skade (dette kan også ske under en venskabelig leg).
- Løbetid: Tæver i løbetid kan ikke deltage.
- Betaling:
Betalingen foregår i slutningen af hvert hold og betales kontant.
- Parkering: Parkering må kun foretages på de dertil indrettede parkeringspladser og foregår på eget ansvar.

- Luftning:
Af hensyn til naboer og andre deltagere bedes hunde føres i snor til og fra træningsbanen, og på arealerne omkring træningsbanen.
- God tone:
Det forventes at alle omtaler hinanden og hinandens hunde i en positiv og god tone, i det hundeleg skal være et behageligt forum for alle. Det er aldrig helt til at vide hvordan en hundeleg forløber, da det altid vil afhænge af sammensætningen af de hunde der deltager. Ind i mellem kan der opstå små konflikter mellem hundene, som jeg afleder og afbryder når jeg finder det nødvendigt. Jeg vil altid forsøge at fortælle om hundenes indbyrdes kommunikation undervejs, men min primære opgave vil altid være at holde øje med og evt. guide hundenes indbyrdes kommunikation, og derfor vil det i nogle tilfælde først være muligt at fortælle og svare på spørgsmål efterfølgende, når hundene er i snor. Er du i tvivl eller usikker på noget i forhold til hundendes kommunikation, mine eller andres handlinger, så henvend dig til mig bagefter - så vil jeg meget gerne forklare.

En god form for aktivering Der er hundeleg både sommer og vinter En god mulighed for at lære hvalpe at omgåes andre hunde Der er altid min. én instruktør til stede for at guide hundene i at omgåes hinanden, der hvor det er nødvendigt
Hvalpe har godt af at lære at omgåes alle typer hunde - her er det en stor hvalp og en lille voksen hund Hvalpe har stor gavn af også at møde voksne rolige og venlige hunde (store som små) - disse er der som regel altid et par stykker af på legehold 1 På legehold 2 er der som udgangspunkt meget fart på :-)
Det er ofte meget forskellige typer hunde der kommer Forsigtige store hunde er også velkomne på legehold 1 Normalt er der ikke legetøj eller lignende tilstede for at undgå unødig konflikt - denne vandflaske har jeg altid på mig, da et præcist sprøjt vand ofte kan stoppe en eventuel konflikt

 

Exam. Dyreadfærdsterapeut
Rikke Laurent Lund Adamsen
Tlf.: 60 89 18 22 - mail: info@dyretrivsel.dk